Dine hænder er dit visitkort og afslører meget om os. Faktisk, det siges at kvindens alder afsløres på hendes hænder! Det er derfor altid vigtigt at pleje både hænder og negle. Hænder og negle er næsten altid utildækkede og derfor både synlige og udsatte for alle ødelæggende påvirkninger så som vand og sæbe, vind og vejr, kemikalier, solen og så videre.

Her er nogle facts om dine hænder og negle:

  • Hænderne er det mest fedt- og fugtfattige sted på kroppen
  • Varmt vand uden sæbe virker opløsende på huden.
  • Hænder ældes hurtigere end resten af kroppen.
  • Massage på neglebåndet styrker neglens vækst og styrke
  • Fingerneglen vokser ca. 1/10mm i døgnet. (mellem 0,5 og 1,2mm om ugen). Det er ca 4 gange så hurtigt som tånegle
  • Neglen indeholder 10% vand, men de er porøse, hvilket betyder at de er modtagelige for vand.
  • Det tager 3-4 mdr. for neglen at gro helt ud, hvis man har mistet den.
  • Det tager 12 – 18 mdr. for tåneglen at gro helt ud, hvis man har mistet den.
  • Neglens form, farve og udseende kan afsløre nogle sygdomme eller kroppens tilstand.
  • En negl opstår som bløde, geleagtige celler, der dør, bliver hårde og tæt sammenpressede, efterhånden som de bliver skubbet frem.
  • Neglen fødes i neglemoderen, som er den hvide bue ved neglebåndet.
  • Neglebåndet forhindrer snavs og bakterier, i at bane sig vej ind til de sarte celler ved negleroden.

Nu ved du lidt mere om hænder og negle, og du har måske fået en fornemmelse af hvorfor det er vigtigt at passe ekstra godt på dine hænder og negle. Her vil jeg fortælle hvordan du skal gøre det.

  1. Vask dine hænder i kold eller lunken vand
  2. Brug mild sæbe, og helst ikke for meget, da det virker meget udtørrende på hænder og negle
  3. Brug handsker ved opvask og rengøring
  4. Brug mild håndpeeling 1-2 gange om ugen. Det vil fjerne døde hudceller på hudoverfladen og dine hænder vil føles dejlig bløde. Læs evt. mere om hvorfor man skal bruge en peeling her.
  5. Brug en let håndcreme mindst 2 gange om dagen
  6. Brug en neglebåndsolie morgen og aften. Masser neglebåndsolien godt ind, også rundt om hele neglen. Neglebåndsolie tilføjer fugt til neglen og neglebåndet.

Gør det til en aftenrutine at pleje dine hænder og negle. Stil en lækker håndcreme og neglebåndsolien på dit natbord, og brug to minutter på at massere dine neglebånd med olien. Jeg vil helt klart anbefale SolarOil som neglebåndsolie, olien reducerer synlige tegn på aldring og bidrager til neglens vækst. Olien indeholder:

  • Mandel olie – gør neglene smidige og mindsker spaltningen af neglen
  • Risklid olie – styrker neglene så de ikke knækker
  • E-vitamin – heler sårene rundt om neglen, hvis du har en tendens til at pille.
  • Jojoba olie – trækker andre olier dybt ind i huden for optimal virkning.